did you vanish Bea?
he is talking about
himself
using the world as an excuse
where are you?
did you vanish Bea?
he is talking about
himself
using the world as an excuse
where are you?
Armen slæber efter bilen
så længe det går langsomt
Bilen sætter farten op
Armen hopper
og falder til sidst af
ruller over til kantstenen
katten fanger den
og slæber den ind i krattet.
Den er endnu varm
Den firkantede himmel
omkranser mit liv
om dagen
Den er blå.
bogstaverne falder på fliserne
ned i gården
danner ord
skylles ud i risten.
Hvad er det grimmeste ord?
Jeg hader grimme ord og de to øverst på min liste er:
Bæ
Lebbe
Hvad er dine?
Et ord
der bestod af tal
hamrede min sjæl op på væggen.
At komme hjem er ikke det samme som at komme tilbage. En lang rejse er slut, en rejse med meget forskellige oplevelser og alle spørger efter højdepunktet, men der er ikke et, der er mange.
Som den første nat i Toyota Winnebago’en fra 1994, (google det hvis du ikke ved hvad det er for en bil) på parkeringspladsen foran tanken, der har åbent i døgndrift, med et sprængt dæk og ingen chancer for at flytte sig.
Vi er parkeret i udkanten, tæt på indkørslen fra motorvejen og ved siden af os kører en lille bil ind og ud stiger en familie på fem, og da kvinden har fået en smøg og en tår af sin cola stiller hun sig op ved indkørslen og tigger. På skiltet står der at de er hjemløse og ikke har råd til mad. Teenagedatteren bliver placeret på en sten ved siden af og ser lidende ud, mens moderen appellerer til de benzinhungrende trucks.
Jeg bliver deprimeret og tænker er det her virkelig USA, er det her hvad jeg skal bruge de næste 6 uger af min tid på? Lidt senere kigger jeg på bilen, indeni sidder faderen, bedstefaderen og drengen, de har lige spist mad fra McDonalds og ser ud til at kede sig gudsjammerligt mens de venter på at hun skaffer penge til det næste måltid og de næste smøger.
Da det bliver mørkt giver de op og sætter sig til rette i bilen. Jeg tænker at de nok snart vil køre hjem.
Vi børster tænder og lægger os til at sove, men larmen er så enorm at man kan ikke høre hvad man selv tænker, så jeg står op og ser ud af vinduet, de er der endnu, de sidder og sover i bilen og så bliver jeg for alvor bange.
Om morgenen er de kørt, videre til en anden tankstation, videre væk i livet, og Joe kommer klokken syv, skifter dækket og tager os med hjem til sin trygge familie i Springfield.
På Wikipedia stødte jeg på denne forklaring idag:
En antologi (græsk antholo’gia; egentlig “blomstersamling”, af anthos blomst, samt en afledning af logos ord; -logi i sammensætning: læren om noget
Og lige nu blomstrer træerne med orkideagtige blomstrer, der falder som regn og farver græsset. Bladene er kun på vej, de er der næsten, flagrer i den sparsomme regn og skygger for den stærke sol, der falder over flodens stigende vand i eftermiddagen.
En samling af blomster!
Figurerne danser over tastaturet, ordene lader sig skrive uden tanker. Hovedet er fyldt med talte ord, der svinger sig i vinden som den blæser over vandet. Palmernes klapren afløses af casuarinaens flagren.
Regnen kommer, rammer vandets overflade i tunge dryp. Farver jorden lysegrøn og blank.
Helikopteren skærer sig gennem himlen lader lydmuren falde, falde ned til hajernes yngleplads. Vandet farves gråt og de blege tæer bides af fluernes stædighed.
Damen lader håret falde, lader regnen bløde hendes tøj, ser ud over vandet, spejder efter fred. Tiden flyver, natten kommer og katten sover med åbne øjne på mit skrivebord.
Spar fire afløser spar fem og regne hamrer mod taget, et dryp hvert tredje sekund i gangen. Vælter ned fra himlen og vander de nyplantede træer.
Regningen er betalt men linjen kommer aldrig. Solen kommer frem igen, blæsten tager til bringer flere skyer med sig. Så er det overstået.
De to mænd i båden kommer aldrig frem, kommer aldrig tilbage. Lynet tog dem med strømmen, vandet stiger, fører dem ind i det fjerneste hjørne, deres kroppe banker mod klippens kratere, gør deres sorte hud rød. Båden vipper da tidevandet skifter og bringer fiskene i spanden hjem.
Når historien starter er den god, den kommer som ibisserne flyver hjem til mangroven, breder sig som ringe i vandet efter barracudaens hug efter den grønne fisk. Den lægger sig over ordene, tvinger dem til at blive til noget. Presser dem til det yderste inden solen går ned.
Katten flytter ned på gulvet, eftermiddagsflyveren flyver ind, lander på banen. Turisterne strømmer ud på asfaltens flydende flade af varme der stiger op.
Det vigtigste er at vinde, at få kabalen til at gå op. At lægge den sidste konge ned.
Fonten er vigtig som håndskriften en gang var, at det ser pænt ud, indbydende og harmonisk så ordenes betydning og tekstens karakter træder frem. 365 ord som årets dage er det blevet til, men det er allerede ændret, de lader sig ikke stoppe, men vandrer ud af linjerne som myrer på en sti. Målbevidst med kun en tanke at få teksten gjort forståelig.
En orange blomst mere er sprunget ud. Billederne er ikke mine, men dem på maskinen.
Kabalen går ikke altid op og ordene flyder ikke altid over tastaturet. Verden kan lukke sig om hjertets banken og trænge det op i en krog. Om mahogni træets stamme vokser planten med de hvide blomster. De dufter, når græsset slås ned.
Først udtænker jeg et spørgsmål: Vil det lykkes det her projekt?
Jeg trækker et virtuelt tarotkort
Mønternes 7
Hvor langt er du nået? Hvad er dine svage sider – hvad er dine stærke sider? I hvilken retning ønsker du, at dit liv frem over bevæger sig? Tiden er inde til at gøre status. Husk at fokusere på kvalitet frem for kvantitet.
Lidt for meget arbejde lige nu og her
Og klikker på prøv igen
Magikeren
Brug dine talenter Gør dig klart, hvad du foretager dig, kend dine egne motiver – og vær fokuseret, når du realiserer dit potentiale. Tro på, at din kreativitet kan skabe mirakler!
Fantastisk repons
Jeg overvældes af glæde
Og klikker på prøv igen
Bægernes 9
Lær tilfredshed! Nyd situationen som den er, ikke som den burde være! Så vil du opdage, at du får opfyldt dine ønsker. At dine drømme går i opfyldelse.
WOW!