Regnvejr

Figurerne danser over tastaturet, ordene lader sig skrive uden tanker. Hovedet er fyldt med talte ord, der svinger sig i vinden som den blæser over vandet. Palmernes klapren afløses af casuarinaens flagren.

Regnen kommer, rammer vandets overflade i tunge dryp. Farver jorden lysegrøn og blank.

Helikopteren skærer sig gennem himlen lader lydmuren falde, falde ned til hajernes yngleplads. Vandet farves gråt og de blege tæer bides af fluernes stædighed.

Damen lader håret falde, lader regnen bløde hendes tøj, ser ud over vandet, spejder efter fred. Tiden flyver, natten kommer og katten sover med åbne øjne på mit skrivebord.

Spar fire afløser spar fem og regne hamrer mod taget, et dryp hvert tredje sekund i gangen. Vælter ned fra himlen og vander de nyplantede træer.

Regningen er betalt men linjen kommer aldrig. Solen kommer frem igen, blæsten tager til bringer flere skyer med sig. Så er det overstået.

De to mænd i båden kommer aldrig frem, kommer aldrig tilbage. Lynet tog dem med strømmen, vandet stiger, fører dem ind i det fjerneste hjørne, deres kroppe banker mod klippens kratere, gør deres sorte hud rød. Båden vipper da tidevandet skifter og bringer fiskene i spanden hjem.

Når historien starter er den god, den kommer som ibisserne flyver hjem til mangroven, breder sig som ringe i vandet efter barracudaens hug efter den grønne fisk. Den lægger sig over ordene, tvinger dem til at blive til noget. Presser dem til det yderste inden solen går ned.

Katten flytter ned på gulvet, eftermiddagsflyveren flyver ind, lander på banen. Turisterne strømmer ud på asfaltens flydende flade af varme der stiger op.

Det vigtigste er at vinde, at få kabalen til at gå op. At lægge den sidste konge ned.

Fonten er vigtig som håndskriften en gang var, at det ser pænt ud, indbydende og harmonisk så ordenes betydning og tekstens karakter træder frem. 365 ord som årets dage er det blevet til, men det er allerede ændret, de lader sig ikke stoppe, men vandrer ud af linjerne som myrer på en sti. Målbevidst med kun en tanke at få teksten gjort forståelig.

En orange blomst mere er sprunget ud. Billederne er ikke mine, men dem på maskinen.

Kabalen går ikke altid op og ordene flyder ikke altid over tastaturet. Verden kan lukke sig om hjertets banken og trænge det op i en krog. Om mahogni træets stamme vokser planten med de hvide blomster. De dufter, når græsset slås ned.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s