Den sidste aften

“Så vidt vi ved er himlen blåååååh og kursen Kap det Gode Hååååb”

Det er altså bare en god sang, den siger alt om at tage ud og rejse, vi skal på ferie i overmorgen, så lige nu har vi begge megatravlt med at få afsluttet arbejdet, vasket og pakket. Vi skal til Mallorca i to uger, bare os to uden ungerne. Og vi trænger til at være sammen, vi har haft alt for travlt de seneste år, og når vi nu ved at vi elsker hinanden så meget, så er det da synd at vi ikke har tid til at være sammen. Så nu skal det være, to uger “All Inclusive” på hotel Helios. Jeg har set på deres web cam over nettet flere gange om dagen i den sidste tid, så nu glæder jeg mig til at det er os to, der sidder der ved pølen og holder hinanden i hånden.

Den første aften er helt fantastisk, vi starter med en omgang massage, så en lækker middag på værelset, hvor vi spiser desserten og drikker champagnen i sengen. Jeg lukker øjnene og tænker, “kan livet dog være mere vidunderligt”.

“Åh, Susan Himmelblå, ved du hva’ jeg tænker på”

Stemmerne skråler med på omkvædet i bålets skær. Jeg står ude i mørket og ser på at han lægger sin hånd på hendes balle. Hvad skete der lige her?, jeg troede at det skulle være os to for altid. Jeg vender rundt med de to glas champagne og går tilbage mod baren mens jeg tømmer dem begge på vejen. Jeg går direkte ind i receptionen på Hotel Libertad ved siden af og booker en familiesuite øverst med udsigt over havet. Jeg betaler med MasterCard og går tilbage til Helios, køber to glas champagne mere og går ned til bålet.

“Kald det kærlighed, kald det li’ hvad du vil. Oooh-U-Ooh. Der findes ingen ord”

Orkestret er nået til endnu en dansk klassiker som alle kan skråle med på og det gør de. Jeg går hen til ham og rækker ham glasset med champagne.
“De gi’r den virkelig gas” siger jeg smilende til ham. Han nikker, mens han tager en tår af champagnen.
“Jeg tror nu, jeg vil gå i seng, men du kan bare blive. Jeg synes jeg har fået hovedpine, det må være varmen.”
“Jeg bliver lidt længere, jeg skal nok være stille, når jeg kommer op.” Han kysser mig på kinden og jeg går tilbage mod hotellet.

Det tager mig ikke lang tid at pakke mine to kufferter og snige mig over til det andet hotel. Da jeg er oppe på værelset åbner jeg en flaske whisky fra minibaren og skænker mig en drink. Jeg sætter mig på altanen og lytter til bølgernes susen. Jeg ringer til min mor og beder hende om at tage børnene med herned næste dag. Jeg forklarer hende situationen og hun er helt enig. I vores familie er troskab alt! Jeg booker en rejse til dem alle over nettet og sender billetterne på mail til min mor. Jeg beder hende om at slukke sin telefon, så han ikke kan komme i kontakt med dem.

Jeg sender ham en sms om at jeg taget til Madrid og at min mor er på vej derned med børnene, at jeg ikke ønsker at se ham mere og regner med at han er flyttet ud af huset, når jeg kommer hjem om to uger. Han ringer mange gange, lægger besked på min telefonsvarer, sms’er, sender mails, men jeg gør ingenting. Den nat bliver jeg skilt over nettet, det er så nemt.

“If you change your mind, I’m the first in line. Honey I’m still free. Take a chance on me”

Den sidste aften går jeg tilbage til Helios. Jeg kan høre at det er et andet orkester, det er Agnetha fra ABBA, som synger lige så stille. Publikum skråler ikke med, hun synger sangen helt alene, også omkvædet. Jeg sætter mig så jeg kan se hende direkte i øjnene og hun smiler til mig. Det er altså bare en god sang.