“Nu er kaffen klar”

Kaffe er åbenbart svaret på alt her på plejehjemmet. De andre tusser op til serveringsvognen, hvor der for en gangs skyld er hjemmebagt kage og ikke de kedelige småkager fra den blå dåse.

Den gamle “kovboyder” som jeg kalder ham i mit stille sind, bliver dog siddende. Han vil nok hellere have en øl, så han kan fortælle om sit liv for 117 gang.
Det ku’ være jeg skulle overraske ham og fortælle en historie fra mit liv. Jeg smiler for mig selv, det kunne jo være en historie fra de varme lande, f.eks den om dengang jeg første gang var i Las Vegas. Jeg tror jeg inviterer ham på en drink senere, så skal han høre om det virkelige liv.

“Skulle vi ikke få os en GT senere i haven?”

Han ser måbende på mig, så jeg smiler.

“en GT?”

“En Gin og Tonic.”

“Det kan vi da godt,” svarer han.

“Vi mødes bare derude, så tager jeg drinks med.”

Jeg går tilbage til mit bord og afslutter kabalen. Jeg kan se at han stirrer, men han siger ikke noget. Til sidst rejser han sig og går ud af stuen.

“Jo altså det hele startede med at vi kendte den her dame, Sandy, i Californien som havde været gift med en indianer og arbejdede på reservatets kasino. Hun ringede og sagde at hendes veninde i Las Vegas mægtig gerne ville møde os, og så ville hende og manden vise os byen. Sandy fortalte, at veninden havde haft et escort bureau og at hendes mand havde opfundet nogle specielle visirer til racerkørere, og nu havde de så lige købt et nyt hus i det mest fashionable kvarter i Vegas. Sandy fortalte også at vi ikke skulle blive forskrækkede hvis veninden viste brysterne frem, hun havde lige fået dem lavet og var meget stolt af dem.”

Jeg kan se at han lytter, samtidig med at han tager små sip af sin drink. Jeg lavede den lidt stærk, hvad kan der ske ved det? Her hvor vi er nået til, er der alligevel ikke ret langt tilbage.
Jeg tager en ordentlig slurk af min og fortsætter.

“Nå, men vi prøver så på at få fat i veninden flere gange, så vi kan aftales at mødes, men hun svarer ikke og til sidst ringer Sandy og fortæller at veninden har fået en rygoperation, så hun desværre ikke kan mødes med os. Men vi tager til Vegas alligevel, den by skal man jo se og det var alligevel på vejen. Vi ankommer sidst på dagen og tjekker ind på campingpladsen ved casinoet. Det er lige op af en stor vej, men når man får et par drinks og airconditioneren alligevel skal køre hele natten fordi der er så sindsygt varmt, så betyder det jo ikke noget.”

Jeg tager en tår af min drink, inden jeg afslutter historien med det store klimaks.

“Da vi så har spist ovre på casinoet, og lige ryger et par smøger og får et par drinks mere, mens vi går rundt og ser på det hele, så sker der pludselig det at en masse 20-dollar sedler kommer dalende ned fra den kunstige himmel i det de kaldte for den vilde park. Det er bare en kulisse med kunstige dyr, som kan bevæge sig mekanisk. Folk begynder at skrige og fare rundt, prøver på at fange så mange som muligt, kaster sig over hinanden, vælter børn omkuld og det hele er blevet til et absurd teater, som vi bare iagta’r. Der flyver en seddel lige ned i min drink, og tænk, drinken skifter farve til blå, pengene er ikke ægte. Vi siger ikke noget, men samler en op fra gulvet, som vi veksler til mønter med det samme. Så sætter vi os ved den første maskine og smider penge i. Der går ikke længe, så er vi pludselig 100.000 kroner rigere.”

“Det var lige godt satans, hvad gjorde I så?”

“Det vil jeg ikke fortælle dig nu, vi skal snart spise.”

“Hvad så med at jeg gir en drink i morgen?”

“Det er en god ide, samme tid, samme sted.”