Picture Perfect

 

Når man træder ind i baren, er det første man bemærker en enorm reproduktion af et gammelt hollandsk maleri. Det er plastret til med blinkende lyskæder og badet i lys fra tre projektører. Scenen på billedet er den velkendte – en ung kvinde der lokker en ældre mand.

“Hold da op, et ringe billede” tænker han. Han går tættere på så han kan studere det nærmere. Kunstnerens navn kan man læse på den meget store messingplade der er nederst på guldrammen. Massys, Quentin – “ham har jeg aldrig hørt om før” tænker han og noterer navnet i sin lille sorte moleskinsbog.

Baren er ellers en typisk Vegas bar, med lurvet gulvtæppe, en billion spillemaskiner langs væggene, få gamle mørke fyrretræsborde med lave stole og en dunkel belysning. Hæslig nærradiomusik suser stille rundt i lokalet.

Han går hen til baren og kanter sig op på den høje saloonstol i sit slidte kostume. “en double whisky on the rocks, tak” spørger han bartenderen. Bartenderen nikker, men bliver siddende og spiller videre på sin Ipad.
Til sidst rejser han sig og skænker.
“sjovt tøj?” Siger han.
“Ja det er det. Jeg er på vej til et kostumebal med den internationale kunst sammenslutning og vi skal alle klæde os ud som en kunstner. Jeg skal forestille at være Leonardo Da Vinci.”
Bartenderen nikker, han aner ikke hvem Leonardo Da Vinci er. Han fordufter hen til sit hjørne og spiller videre.

Whiskyen er ok, men så heller ikke mere, så den tager ikke hans opmærksomhed, i stedet tænker han på om aftenen bliver lige så kedelig som resten af konferencen har været. Indlæg efter indlæg af folk, mest mænd, som elsker at høre sig selv tale. Han deltager kun i disse amerikanske konferencer, når de afholdes et sted han har lyst til at se. Det er hans lille frynsegode og uden kone og børn kan han tillade sig at deltage når han vil. Men de kan altså være ret langtrukne, så han har et lille trick med at melde sin ankomst på konferencen hver morgen og er der ikke noget som er interessant, forlader han den hurtigt og spenderer resten af dagen med at opsøge gallerier, museer og ikke mindst cafeer, hvor man kan indsnuse de andres liv.

Ind af døren træder en ung kvinde i en smuk grøn renæssancekjole med fine detaljer. Hun bliver fulgt af en dværg iklædt den klassiske orangerøde nardragt. Hun ser sig omkring og beslutter sig for at sidde i baren ligesom ham.
“Kan jeg sidde her?” spørger hun mens hun trækker barstolen ved siden af hans ud.
Han smiler til hende, “Ser ud til at vi skal til det samme bal, må jeg spørge havd du er klædt ud som?”
“Bal? Nej, jeg er på vej til en optagelse. En dokumentar for national Geographic om renæssancen. Kedelig film, jeg ville hellere skulle til Bal.”

“Så kom med mig! Vi siger bare at du er klædt ud som Mona Lisa fra et tidligt studie”.
“Det lyder spændende. Optagelsen tager kun en time og med det kostume er jeg sikker på du kan være med.” Han bliver helt eksalteret, endelig sker der noget i hans liv!

Hun læner sig ind i mod ham, mens hun ser over på det store billede, “Det kunne være os tre” siger hun. “Lad os prøve at lave opstillingen, og få bartenderen til at tage et billede”. Den er han med på.
De sætter sig på samme måde som i billedet, han med sin hånd på hendes bryst, rækkende hans pung bagud til narren som slikker sig om munden. Bartenderen tager et par billeder, og han er ellevild, – wow, nu har jeg også noget at vise frem!
Da de har taget billedet, bestiller han et par drinks til dem alle. “Jeg skal lige pudre næsen” siger hun. Han smiler og ser sig om efter narren for at få sin pung tilbage.
“Hvor er han blevet af?” Tænker han. Han venter længe på at hun skal komme tilbage, bartenderen sender ham flere øjekast og skæve smil og til sidst går det op for ham at han blev narret. Ærgerligt, tænker han, nu er jeg nødt til at gå til ballet alene og ingen vil nogensinde tro på at jeg kunne være så dum!

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s