Revner

Jeg vil være Yvonne med bryster, med kusse og liderlige blikke efter mig når jeg går ned ad strøget. Jeg drømmer om store stærke mænd, om at gå til frisør og få sat håret, få make up på og blive stadset ud, som kvinderne i familien til bryllup.

Men det går ikke, jeg er sort, jeg er muslim, min far siger jeg skal gå med i moskeen hele tiden. Jeg tror han hader mig, hader mig fordi jeg er ikke er som Mohammed, der gør alting rigtigt, læser til læge, allerede har to børn med Fatia, bor stadig hjemme for at passe sine forældre, tage sig godt af dem, nu når de er ved at blive gamle, går med dem på kommunen, fordi de ikke kan et ord dansk. Jeg hader Mohammed!

Min telefon ringer, det er min far, nu vil han lige minde mig om at det er tid for moskeen. Jeg tager den pligtskyldigt og siger at jeg har fået en ny app, så nu bliver jeg mindet om at jeg skal bede alle fem gange om dagen, det bliver ovenikøbet indspillet og sendt direkte til Mekka, så jeg behøver ikke gå med i moskeen.
Jeg kan høre at han ikke rigtig tror på mig, så jeg siger at jeg vil spille det for ham i morgen når jeg kommer hjem for at hente mit vasketøj, mor har vasket.

Han lægger på og jeg drager et lettelsens suk, nu hører jeg ikke fra ham før han ringer i morgen tidlig for lige at minde mig om at jeg skal med i moskeen.
Jeg tager min nye paryk på, med “braid and leave”, hvor håret er flettet og så er efterladt så man kan lave de smukkeste lokker. Sætter mig foran spejlet, lægger en dækkende make up, tjekker at der ikke er nogen revner i de dybtrøde kunstige negle, giver mig selv et skuekys og tænker op i røven med farmand, nu er det tid til en tur på Centralhjørnet inden jeg skal bede dagens sidste bøn.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s