Æbletræet

 

De var kommet sent i går. Tusmørket, der aldrig bliver nat på denne tid af året havde sænket sig og ødegården var helt stille. Han parkerede bilen lige foran hoveddøren, så det var nemmere at få al bagagen ind. De to små lod de sove i deres børnesæder til alt var klart til at putte dem direkte i seng. Sammen fik de hurtigt tømt bilen og bar hver deres lille barn op i soveværelset.
Han snusede en ekstra gang til sin lille pige, der duftede af en blanding af vingummibamser, banan og sur mælk. Hun sov trygt i hans arme og han misundte hende den uskyld hun stadig havde.

Da de havde pakket ud, tændt for vandet og fyldt køleskabet, åbnede de en flaske vin og satte sig på verandaen et øjeblik. Han så på hende, men hun kiggede væk. “Hvad skal vi lave i morgen?” Spurgte han. “Skal vi ikke bare se hvad der sker?” Svarede hun.
Der var ingen grund til at svare, så han havde tømt sit glas og sagt godnat.

Han vågnede som altid tidligt, ofte før det var rigtigt lyst. Han kunne høre svag fuglekvidder og ungernes tunge åndedræt. Han trak vejret let og glædede sig over at de stadig var levende. Han listede stille ned, tog et glas vand og gik ud i haven.

Ikke meget var ændret siden han kom her med sine forældre. De havde købt ødegården, så de hver sommer og hver jul kunne tage derop og ligesom være tættere på naturen og hinanden. Hans forældre havde plantet et æbletræ for hvert barn de havde fået, så midt i haven var en æblelund med 5 træer. I midten af lunden stod en femkantet svenskrød bænk. Han gik derned, bænken trængte til at blive malet, men lige meget, det bugnede med æbler på alle træerne i alle nuancer fra grønt, over gult til dybt mørkerøde. Han satte sig på bænken og så på sit træ. Hvilket æble skulle han vælge? Det fik ham til at tænke på den gang hans mor havde taget ham i hånden og sagt til ham at det var tid til at ned til æblelunden og smage det første fuldmodne æble på hans træ. De satte sig sammen på bænken og hans mor pegede op på træet. “Hvilket et vil du have?”

“Det guleste” svarede han. Hun smilede, rejste sig og plukkede præcis det æble, han havde ønsket sig. Hun tørrede det lidt af i forklædet og rakte det til ham. Æblet var stort, det var varmt af solen og helt spændt. Han tog forsigtigt en lille bid, det var meget saftigt, men lige først smagte det ikke rigtig af noget. Han tog en bid mere, større denne gang og pludselig eksploderede smagen i hans mund. Det var som en bombe af syrligt sukker, der kildede hans tunge. Han begyndte at grine, så æblestykkerne fløj til alle sider og den kildende overraskelse forsvandt. Hans mor smilede bare til ham. For en gangs skyld, sagde hun ikke at han skulle spise pænt.

Han spiste resten af æblet og da de gik hånd i hånd tilbage til huset tænkte han “sådan er jeg altså”

Nu sad han så der på bænken og så på sit æbletræ og vidste at han var nødt til at finde tilbage til hvordan han var. Han plukkede det mest gule æble og tog en lille bid.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s